I skal hverken betale løn eller sørge for forsikring, mens den ledige er i virksomhedspraktik.
I får mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes hos jer efter praktikken. Enten i et fast job eller i et job med løntilskud.
AktivIndsats sørger for papirarbejdet i forbindelse med praktikken.
Fordele for den ledige
Den ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet og får trænet sine faglige og sociale kompetencer.
Den ledige får afprøvet sin arbejdsevne og sine ønsker til beskæftigelse og arbejdsliv.
Den ledige oplever glæden ved at gøre nytte og udfylde en meningsfuld plads i samfundet.
Sådan fungerer samarbejdet
Alle grupper af ledige kan komme i virksomhedspraktik. Forløbet varer typisk mellem fire og 13 uger.
AktivIndsats hjælper først og fremmest kontanthjælpsmodtagere, langtidssygemeldte og ledige fleksjobbere med at finde en egnet virksomhedspraktik.
Vi lytter til, hvad den ledige gerne vil arbejde med, og matcher med en arbejdsplads, der passer til den lediges ønsker og evner.
Inden der indgås en aftale om virksomhedspraktik, mødes arbejdsgiveren med den ledige, så begge parter er enige om forventninger og krav.
For arbejdspladsen er det med andre ord en enestående mulighed for at lære en potentiel ny medarbejder at kende før en ansættelse.
Har den ledige brug for kurser inden en eventuel ansættelse efter praktikken, tilrettelægges det i samarbejde med AktivIndsats og jobcentret.
Sådan er reglerne
Virksomheden skal godkendes til virksomhedspraktik.
Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af ansatte i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.
Den ledige er ikke omfattet af de overenskomster og andre aftaler, der gælder for fastansatte. Men arbejdsmiljøloven og forskelsbehandlingsloven gælder.
Den ledige får kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller andet under forløbet og skal derfor ikke have løn.
Den ledige må ikke begynde i virksomhedspraktik, før praktikpladsen er godkendt af jobcentret.
AktivIndsats tager sig af al formalia under hele forløbet.