Praktisk udviklings- og afklaringsforløb for sygemeldte

For kommuner / Praktisk udviklings- og afklaringsforløb for sygemeldte

Til kommunen

Praktisk udviklings- og afklaringsforløb for sygemeldte

Individuelt og virksomhedsrettet afklaringsforløb for sygemeldte borgere med behov for at få belyst deres arbejdsevne og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Gennem virksomhedspraktik, individuelle samtaler og tæt opfølgning arbejder vi med at afdække borgerens ressourcer, kompetencer og skånehensyn samt mulighederne for beskæftigelse inden for både hidtidige og nye arbejdsområder.

Målgruppe og formål

For sygemeldte borgere med behov for at få belyst deres arbejdsevne og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Formålet er at afklare borgerens arbejdsevne, ressourcer og fremtidige beskæftigelsesmuligheder gennem konkrete erfaringer i virksomhedspraktik.

Der er særligt fokus på at afdække realistiske arbejdsfunktioner og alternative beskæftigelsesmuligheder for borgere, der på grund af helbredsmæssige udfordringer har vanskeligt ved at vende tilbage til deres tidligere arbejdsområde.

Indhold og opfølgning

  • Individuel opstartssamtale med fokus på borgerens ressourcer, erhvervserfaring, jobønsker, helbredsmæssige begrænsninger og skånehensyn.
  • Individuelle og motiverende samtaler med fokus på borgerens udfordringer, muligheder og motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, herunder afklaring af nye arbejdsområder og eventuelt brancheskift.
  • Afsøgning og etablering af relevant virksomhedspraktik med fokus på realistiske arbejdsfunktioner og individuelt tilpasset timetal.
  • Løbende opfølgning under praktikken med fokus på arbejdsopgaver, fremmøde, stabilitet, udvikling i timetal, pauser og nødvendige skånehensyn.
  • Mulighed for fællessamtaler med borger, virksomhed og kommune under forløbet.

Afprøvningen tager udgangspunkt i det spørgsmål, kommunen og borgeren har brug for at få belyst. Borgerens oplevelse af opgaver, belastning og pauser indgår i opfølgningen og i tilpasningen af praktikken.

Dokumentation og leverancer

Ved afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering på baggrund af erfaringerne fra virksomhedspraktikken og samarbejdet med borger og virksomhed.

Evalueringen indeholder en konkret beskrivelse af borgerens ressourcer, kompetencer, arbejdsfunktioner, fremmøde, stabilitet, udvikling i arbejdstid, behov for pauser og relevante skånehensyn.

Derudover vurderes, hvilke arbejdsfunktioner, timetal og arbejdsområder der på baggrund af praktikken fremstår realistiske for borgeren, herunder eventuelle muligheder inden for nye brancher.

Evalueringen giver kommunen et dokumenteret grundlag for at vurdere borgerens videre beskæftigelsesrettede indsats.

Rammer og samarbejde

Forløbet har som udgangspunkt en varighed på 13 uger. Timetallet fastlægges individuelt med udgangspunkt i borgerens ressourcer, helbredsmæssige begrænsninger og skånehensyn.

Den konkrete målgruppe, bestilling og dokumentation afstemmes med kommunen.

Lad os tale om jeres behov

Send ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller sagsdokumenter med almindelig e-mail eller via kontaktformularen. Ring til os for at aftale en sikker kontaktvej.

Pernille Nøhr
42 13 88 83 · pn@aktivindsats.dk

Hanne Rosvald
42 13 88 93 · hr@aktivindsats.dk

Tilbage til for kommuner

AktivIndsats ApS

Vi tager udgangspunkt i mennesker og deres muligheder.

Share This