Individuelt forløb mhp. fastholdelse på nuværende arbejdsplads

For kommuner / Individuelt forløb mhp. fastholdelse på nuværende arbejdsplads

Til kommunen

Individuelt forløb mhp. fastholdelse på nuværende arbejdsplads

Et individuelt og virksomhedsrettet forløb for sygemeldte borgere med behov for støtte til at blive på deres nuværende arbejdsplads.

Gennem individuelle samtaler, dialog med arbejdspladsen og løbende opfølgning beskriver vi borgerens aktuelle arbejdsevne, arbejdsfunktioner, ressourcer og skånehensyn samt mulighederne for at tilpasse jobbet. Dokumentationen kan indgå i kommunens vurdering af et eventuelt fastholdelsesfleksjob.

Målgruppe og formål

For sygemeldte borgere, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold er behov for at beskrive eller justere arbejdsforholdene for at understøtte fortsat ansættelse på den nuværende arbejdsplads.

Formålet er at belyse mulighederne for fastholdelse gennem en konkret beskrivelse af borgerens arbejdsfunktioner, arbejdsevne og skånehensyn samt relevante tilpasninger af arbejdsopgaver, arbejdstid og arbejdsvilkår. Beskrivelsen kan indgå i kommunens vurdering af mulighederne for et eventuelt fastholdelsesfleksjob.

Indhold og opfølgning

  • Individuel opstartssamtale med fokus på borgerens arbejdssituation, arbejdsopgaver, ressourcer, arbejdstid og skånehensyn.
  • Dialog med arbejdspladsen om de nuværende arbejdsfunktioner og mulighederne for at tilpasse opgaver og rammer.
  • Udarbejdelse eller opdatering af en konkret funktionsbeskrivelse med fokus på arbejdsopgaver, arbejdstid, fremmøde, effektivitet og nødvendige skånehensyn. Aftalte tilpasninger og forsøg på fastholdelse beskrives, herunder efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, hvor det er relevant.
  • Løbende opfølgning med borger og arbejdsplads for at vurdere, om de aftalte rammer fungerer, og om der er behov for justeringer.
  • Mulighed for fællessamtaler med borger, arbejdsplads og kommune efter behov.

Dokumentation og leverancer

Ved afslutning udarbejdes en skriftlig beskrivelse af borgerens arbejdssituation og de forhold, der har betydning for mulighederne for fastholdelse.

Beskrivelsen samler de konkrete erfaringer med arbejdsopgaver, fremmøde, arbejdstid, effektivitet og skånehensyn samt de tilpasninger, der er aftalt eller afprøvet. Den giver kommunen et fagligt bidrag til vurderingen af borgerens aktuelle arbejdsevne og behovet for eventuelle yderligere tiltag.

Løbende skriftlig tilbagemelding sker efter behov og aftale med kommunen.

Rammer og samarbejde

Forløbet tilrettelægges individuelt. Varighed, den konkrete bestilling, samarbejdet med arbejdspladsen og omfanget af dokumentationen afstemmes med kommunen.

AktivIndsats bidrager med beskæftigelsesrettet støtte, dialog og faglig dokumentation. Kommunen vurderer betingelserne for fleksjob og træffer afgørelser i borgerens sag. Deltagelse i forløbet er ikke i sig selv grundlag for bevilling af et fastholdelsesfleksjob.

Lad os tale om jeres behov

Send ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller sagsdokumenter med almindelig e-mail eller via kontaktformularen. Ring til os for at aftale en sikker kontaktvej.

Kontakt os om kommunens behov og mulighederne for et individuelt tilrettelagt forløb.

Pernille Nøhr
42 13 88 83 · pn@aktivindsats.dk

Hanne Rosvald
42 13 88 93 · hr@aktivindsats.dk

Tilbage til for kommuner

Hent beskrivelsen som PDF

PDF med logo og kontaktoplysninger – klar til at gemme eller skrive ud.

AktivIndsats ApS

Vi tager udgangspunkt i mennesker og deres muligheder.

Share This