Til dig som borger
Afprøv dine muligheder i praktik
For dig mellem 18 og 29 år, der har brug for at blive klogere på dine muligheder på arbejdsmarkedet. Sammen undersøger vi dine ressourcer, ønsker og behov for støtte gennem samtaler og praktik.
Det undersøger vi sammen
Hvilke opgaver trives du med? Hvilke rammer, hensyn og hvilken støtte har du brug for? Vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og interesser og finder relevante virksomheder sammen med dig.
Sammen aftaler vi, hvad du gerne vil blive klogere på. Vi taler undervejs om dine erfaringer og om, der er behov for at ændre opgaverne eller støtten.
Praktik med støtte undervejs
Du får en fast medarbejder hos AktivIndsats, som følger dig gennem forløbet. Ved opstart aftaler du sammen med virksomheden og din faste medarbejder, hvilke opgaver du skal arbejde med, og hvilke rammer du har brug for. Vi følger op med dig ugentligt og mødes også med dig på arbejdspladsen.
Praktikken bruges til at undersøge, hvad der fungerer for dig. Erfaringerne kan danne grundlag for næste skridt mod job, uddannelse eller en videre indsats.
Hvad sker der bagefter?
Sammen med dig og virksomheden samler vi erfaringerne fra forløbet i en skriftlig evaluering til kommunen. Den beskriver blandt andet opgaver, ressourcer, støttebehov og muligheder fremover.
Varighed og opstart
Forløbet varer som udgangspunkt 13 uger med mulighed for forlængelse efter aftale. Timetallet tilrettelægges individuelt. Din kommune henviser dig og aftaler formålet med forløbet.
Har du spørgsmål om et forløb?
Kontakt Pernille eller Hanne, hvis du vil høre om mulighederne. Deltager du allerede i et forløb, skal du først kontakte den medarbejder, du er tilknyttet.
Send ikke CPR-numre, helbredsoplysninger eller sagsdokumenter med almindelig e-mail eller via kontaktformularen. Ring til os for at aftale en sikker kontaktvej.
Pernille Nøhr
42 13 88 83 · pn@aktivindsats.dk
Hanne Rosvald
42 13 88 93 · hr@aktivindsats.dk
