AktivIndsats ApS 32 86 00 00 info@aktivindsats.dk

Virksomhedskonsulent til Socialøkonomisk virksomhed

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker langt fra arbejdsmarkedet? Og er du parat til nye udfordringer i dit arbejdsliv med mulighed for at præge din egen hverdag?

Er du enig i, at det er den individuelle, håndholdte indsats, der giver resultater? Og har du viljen til og troen på, at det kan lade sig gøre at skabe forandring for det enkelte menneske? Så har vi jobbet til dig.

AktivIndsats ApS er en Socialøkonomisk virksomhed, der løser en række opgaver for kommunernes jobcentre. Vi har travlt og søger en glad og positiv kollega, som har erfaring med det virksomhedsrettede arbejde fra Anden aktør eller et Jobcenter. Arbejdet foregår primært fra vores kontor i Vig, sekundært fra kontoret i Roskilde.

Opgaver

Med din erfaring fra beskæftigelsesområdet, skal du etablere åbninger til arbejdsmarkedet, for borgere med udfordringer af forskellig art, enten via ordinært job, virksomhedspraktik, løntimer eller afklaring af arbejdsevne.

En stor del af vores indsats er beskæftigelsesrettet, hvilket betyder, at du i tæt samarbejde med borgeren tilrettelægger praktikforløb og følger op, ude i den enkelte virksomhed, med særlig fokus på beskrivelse, opfølgning og dokumentation.

Om dig

  • Har erfaring som Virksomhedskonsulent, Jobkonsulent eller Beskæftigelseskonsulent
  • Kender mulighederne i beskæftigelseslovgivningen og kan yde råd og vejledning til borgere og virksomheder
  • Er god til at motivere borgere og understøtte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller afklaring til andet forsørgelsesgrundlag
  • Har fokus på, at borgeren inddrages med henblik på at finde de rigtige løsninger, så borgeren hurtigst muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Har gode kommunikative evner samt trives i en jobfunktion, der både indebærer bred udadvendt kontaktflade og administrative funktioner
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og struktureret, men samtidig er i stand til at overholde deadlines og navigere i en til tider hektisk dagligdag
  • Har godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn
  • Har kørekort og bil til rådighed.

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsgivende arbejdsfelt, med udfordringer og udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt
  • En fremsynet og målrettet organisation med masser af udviklingspotentiale, hvor medindflydelse vægtes højt
  • Dygtige og engagerede kollegaer med en positiv tilgang til arbejdet
  • Et arbejdsmiljø der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring
  • En god og respektfuld omgangstone og en dagligdag, hvor humor og godt humør spiller en stor rolle
  • Attraktiv løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Fleksibel arbejdstid.

Løn og arbejdstid

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt, med ansættelsesstart snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Den 5/12 2021, men der afholdes samtaler løbende.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Direktør Majbritt Erlandsen 4213 8880.

Job Kategori: Beskæftigelseskonsulent Jobkonsulent Virksomhedskonsulent
Job Type: Fuldtid
Job Lokation: Roskilde Vig

Søg denne stilling

Personlige oplysninger:

Tilladt(e) filtype(r): .pdf, .doc, .docx
Tilladt(e) filtype(r): .pdf, .doc, .docx
Tilladt(e) filtype(r): .jpg, .png
Share This